ZZ Top Jam

Generel information

Navn

ZZ Top Jam

Brand/gruppe navn

ZZ Top Jam

Introduktion

ZZ TOP JAM fortsætter med sine suveræne, sveddampende, swingende  blues, boogie og rock’n’roll fester fremadrettet. Mantraet med forbedret besætning er ”hotter than a Texas Barbecue”

 

Se, der er de coverbands, hvis ambition blot er at spille på den lokale i weekenden, og så er der coverbands som det nu 20-år gamle ZZ Top Jam.

 

Et band så dedikerede til de hårdtarbejdende og –spillende havenisser fra Houston, at de efterhånden er blevet det tætteste på at spille Texas trioens musik uden decideret at VÆRE dem.

 

Og det er vel at mærke på trods af at ZZ TOP JAM vovemodigt giver ZZ zangskatten et tvist af egen fortolkning og således ikke blot blindt bombarderer befolkningen med carbonkopier af originaludgaverne.

 

Men det er attitude, det handler om, og ZZ TOP JAM ”kan det hele og meget mere” for nu at parafrasere en gammel sang. The Reverend Billy Gibbons ville nikke tilfreds.

 

Det burde efterhånden stå klart for enhver, der har oplevet ZZTJ og den autoritet, det engagement, den energi, den hengivenhed og – ikke mindst – spilleglæde, bandet hylder forlægget med.

 

Flere og flere har taget vejen om ad en koncert med ZZ TOP JAM i årenes løb – ikke mindst efter at gruppen omgrupperede i 2017 og fik forstærkninger via bl.a. den tidligere Baal guitarist David Kampmann. 2019 bød på masser af efterspørgsel og mange udsolgte koncerter, som om noget understregede, at folket altså stadigvæk elsker den rå rock’n’roll, den bourbonbælle-venlige boogie og den blødende blues.

 

Uanset hvad fanden de selvbestaltede meningsdannere så ellers siger.

Når d’herrer Søren Madsen (vokal), David Kampmann (guitar), Vit Musil (bas) og Michael Hansen (trommer) – alle fire musikere med mange års erfaring – entrer scenen er det med det erklærede mål at give dig, dig og ikke mindst DIG en uforglemmelig oplevelse. En svedig, sej og swingende fest af format via en lang række klassikere fra forlæggets telefonbogs-tykke bagkatalog.

 

Spillet af kærlighed, nødvendighed og – nå ja – trangen til at bevise at selv en råkold torsdag i Danmark sagtens kan konverteres til en rockoplevelse ”hotter than a Texas Barbecue.”

 

”The joint was jumpin’ like a cat on hot tin,

Lord, I thought the floor was gonna give in.  . .”

 

Som manden sagde. (ZZ Top, “Beerdrinkers And Hellraisers”)

Navn på tilknyttet virksomhed i musikbranchen:

Mundt Production

Hvad er din profession indenfor musik?

Sanger

Landsdel

København Omegn

By

København

Genre

Bluesrock, Rock, Blues, Texas Blues, Boogie Blues

Repræsenterer du band/gruppe?

Ja

Er du åben for at være med i (flere) bands?

Ja

Er du uden pladekontrakt eller åben for en ny?

Ja

Har du adgang til et lydstudie?

Ja

Har du adgang til øvelokale?

Ja

Kan du bookes til at spille live?

Ja

Kan du bookes til at spille akustisk?

Ja

Kontaktoplysninger til Manager/Pladeskab/Bookingbureau

ZZ Top Jam
tlf. +45 20924565

Kontakt Telefon

20924565

Kontakt E-mail

moc.l1628161209iamg@1628161209majpo1628161209tzzko1628161209oB1628161209

Specielle krav til omgivelser eller udstyr ved koncert

Tilpas stor scene

Priser

Akustisk fra; 9.000,- (Afhængigt af lokation)

Plugged and Loud; fra 12.000,- (Afhængigt af lokation)

Profil tags

Bluesrock