Kim Sagild (September 2020)

Du kan i månedens musikprofil lære Kim Sagild bedre at kende. Kim Sagild er en erfaren mand i den danske musikbranche og har siden barnsben haft musikken helt inde under huden. I denne artikel med månedens musikprofil, Kim Sagild, vil  du bl.a. kunne læse hans historie, samt få gode råd med på vejen til dit eget liv i den danske musikbranche.

Sådan kom Kim Sagild i gang med at lave musik

Kim fortæller at hans mor som var skuespillerinde introducerede en masse musik for ham som barn. Hun var amerikaner og spillede alt fra Stravinsky og Mozart, til Big Bill Broonzy, Bessie Smith og Ella Fitzgerald. Blues i den ene ende og klassisk i den anden. Kims mor blev antaget på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1954 og i den forbindelse var Kim tit inde på teatret, hvor han fik lejlighed til at opleve prøverne til bl.a. nogle af Stravinskys balletter. F.eks. Petrushka, Le Sacre Du Printemps og Ildfuglen. Han var på den måde omgivet af musik fra barnsben. Måske han også var lidt genetisk disponeret for det. Han spillede meget musik som barn og begyndte allerede som 10 årig at spille trommer. Han var bl.a. Alex Riels første tromme-elev.

Da Kim var 14-15 år begyndte han at spille guitar. Herefter gik der nogle år, hvor Kim Sagild fortæller, han spildte tiden rent musikalsk. Kim fik i denne periode nogle “dårlige kammerater” som prøvede det hele af, der blev her bl.a. eksperimenteret med hash, lsd og meskalin. Kim forklarer det som lidt absurd, da de alle kom fra, hvad man vil kalde, gode hjem, med meget frie forhold. Så de fik sig rodet ud i noget “værre skrammel”. Der var nogle fra dengang, som aldrig kom “tilbage”, men endte med at blive narkomaner. Heldigvis valgte Kim og et par andre at melde sig ud af livsstilen og i stedet at øve sig mere på deres respektive instrumenter. 

På væggen i Kim Sagilds lydstudie hænger der et maleri med Klavs Nordsø og Toffy Jackson, som han spillede i orkester med – Soul Service! Toffy Jacksons morfar var Leo Mathisen og hans gudfar var Louis Armstrong. Klavs Nordsø, der sidder og spiller guitar på maleriet, blev senere percussionist i Buki Yamaz. Klaus Nordsø og hans lillebror Mikkel Nordsø. Kims stedfar, Niels Jørgen Steen, som er Jazzpianist, havde en god ven, der hed Jens Nordsø. Han var maler og har bl.a. malet det omtalte maleri, der hænger på væggen i Kims lydstudie. Jens var far til Klaus og Mikkel Nordsø, så Kim og Klaus fandt på den måde sammen. Senere hen blev Kims mor gift med Jens Nordsø, Klaus` far.

Da Kim Sagild og Klaus Nordsø var omkring 19 år blev de en del af et familiekollektiv. De skulle her hjælpe til med at holde styr på hjemmet og passe Kims små søskende, Paprika Steen og Nikolaj Steen. Den tid, der var til overs, når alt husarbejdet var gjort, kunne de da bruge på at spille musik. Når de fik spillejobs gik pengene til fælleskassen i kollektivet. Sådan foregik det ca. i 1,5 år og Kim vidste, efter at have levet i kollektivet, at det var musikken han ville bruge sit liv på.

Sådan blev Kim Sagild musiker på fuld tid

Efter Buki Yamaz havde været i øvelokalet i et år, havde de debut i sommeren 1973. Kim var inden da med i 2 forskellige orkestre, der hed henholdsvis Soul Service og Klaskemik. Buki Yamaz var en fusion af de 2 orkestre. Musikken spændte fra blød bossanova til funky Jimi Hendriks. På grund af manglende indtjening på musik de første år, søgte Kim derfor ind på fritidspædagogseminariet i foråret 1975, som 23 årig. Efter han var kommet ind, fik Buki Yamaz en pladekontrakt,og da sommerferien var overstået, havde de allerede solgt ret mange plader og havde en kæmpe tourne foran sig, som Kim og resten af bandet kunne leve af.

Kim Sagild gik derfor op til rektor på fritidspædagogseminariet og forklarede, at de af og til skulle spille i Jylland, og spurgte, om han ikke nogle gange kunne tage lidt tidligere fri om fredagen – 9 ud af 10 i 70’erne var på gymnasier. Kim Sagild fik et “NEJ” af rektor, og til det svarede han – efter ganske få sekunders tøven – “Så har du en ledig plads på skolen”. Kim føler, at det var her den skillelinje der gjorde, at han blev rigtig professionel musiker. Han har siden da levet af sit arbejde med musikken. 

Fra musiker i København til musikproducer i Aarhus

Kim Sagild har arbejdet rigtig meget sammen med Kasper Winding og lært meget af ham. De lavede et orkester, der hed KICK omkring 1979, og de arbejdede her sammen i 10 år. I musikmiljøet var der ung teenager der hed Nanna, som kom og spurgte Kim, om han ikke ville hjælpe med at lave et orkester. Efter at Nanna havde spillet et bånd for Kim, sagde han med det samme: “Det der, kan du få en kontrakt på”. Nanna svarede, at det måtte han da utroligt gerne skaffe hende. Så Kim gik ud og spillede båndet for flere forskellige pladeselskaber og endte med at skaffe Nanna en pladekontrakt. Det var meningen, at Kasper Winding skulle producere Nanna, men en uge før de skulle i gang meldte Kasper Winding fra, fordi han havde mødt en fotomodel i Milano.

Fotomodellen hed Brigitte Nielsen. Mange kender hende nok også under hendes senere navn, Brigitte Stallone. Da de blev gift var Kim Sagild deres best man. Men albummet med Nanna endte Kim Sagild da derfor med at producere selv, og det blev en kæmpe succes. De solgte omkring 300.000 plader på 3 år. En ung mand ved navn Thomas Helmig i Aarhus, hørte produktionen af Nannas plader og da han fik en solo pladekontrakt med Genlyd, besluttede han sig for at hyre Kim Sagild til at producere sit debutalbum i januar 1985. Kim Sagild endte med at producere 2 albums med Helmig og mødte sin kommende hustru i Aarhus. Desuden producerede han i sommeren 1985 Afrika singlen. Kim har boet i Aarhus lige siden. De efterfølgende 5 år arbejdede Kim Sagild for Genlyd som producer.

Hvad er god lyd for Kim Sagild?

Ifølge Kim er der som udgangspunkt ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når du arbejder med lyd. Dog, hvis du f.eks. har intentionen om at lave straight pop til p3 eller p4, og du så laver noget, der ikke er det, så er det jo selvsagt dårlig lyd. Så på den måde handler det om intention og ambition. Kommer der det ud i den anden ende, som du har intentionen og ambitionen om, og har du de rette værktøjer til dine idéer og det rette udstyr til at skabe det ønskede resultat, har du nået dit mål.

Hvad er en god sang for Kim Sagild?

For øjeblikket er det for Kim balancen og samspillet mellem en melodi og en harmonisering i melodien, der optager ham. Hvilke harmonier lægger man nedenunder, er det rene dur klange, er det rene mol klange, eller ligger der nogle ekstra krydderier som udvidede harmoniseringer. Det har de meget i Brasilien, og det har de meget i Jazz forklarer Kim, hvilket interesserer og inspirerer ham meget. Så altså: “gode harmoniseringer”, “gode melodier” og “gode tekster” hvad det så end er.

En god sangtekst for Kim Sagild er en der har nogle flere lag at byde på. Kærlighedssange behøver ikke at handle om: “Du elsker mig”, “Jeg elsker dig” eller “Du elsker mig ikke mere, derfor er jeg skide ked af det”. Det kan man jo godt regne ud. Så nogle flere lag og nogle flere bud på, hvad det gør ved mennesker at være i et kærlighedsforhold eller ikke være i det. 

Nævnes kan C.V. Jørgensen, der i sine unge år skrev samfundskritisk, senere skrev han måske mere om sig selv. Idag skriver han mere eksistentielt om verden og om “helet”. Dette er 3 forskellige måder C.V. Jørgensen bruger sin tekst begavelse på, og Kim synes C.V. Jørgensen mestrer dem alle.

Hvad er en god producer for Kim Sagild?

En god producer, forklarer Kim Sagild, er mange ting. Den første ting han nævner er, mandskabspleje. At det orkester eller den artist, der kommer ind i lydstudiet, føler sig tilpas, tryg og falder til ro. Således begyndt kan man f.eks. stille spørgsmålet: “Hvilken form for succes har du egentlig forestillet dig? Gør du det her for at tjene penge? Gør du det her for at få en pladekontrakt? Gør du det her for at lave den fedeste 2’er i dit liv? Gør du det her for din familie, eller hvad?”

Sådanne spørgsmål stiller Kim Sagild for at lære dem at kende og omvendt. Han skal lære hierarkiet at kende, hvem er nummer 1 i et givent orkester og hvem er den hemmelige nummer 1. Hvem er nummer 2. Hvem er det , der har de fede idéer, men som aldrig siger noget. Hvem er det, der er musikalsk styrmand, uden at han eller hun selv ved det. Eller er der en som er bevidst om det, men tager mere magt end hvad godt er. Derefter etablerer man en disposition for hvad projektet handler om. Når man er enig med orkestret om den, kan man hele tiden vende tilbage til den hvis der er tvivlsspørgsmål om arbejdet.

Dernæst, ud over mandskabsplejen, skal man have forstand på musik. Både i forhold til arrangement, struktur, toner, melodi og rytme m.m. Hvad kan nummeret bære og skal det være ekspressivt eller indadvendt. Skal vi prøve tingene af for at finde ud af, hvad det er vi vil, eller ved vi allerede, hvad det er vi vil, så vi ikke behøver at prøve alle mulige modeller af. Dernæst skal du have ordentligt udstyr samt god viden om eks. mikrofoner og hvordan man stiller mikrofonerne op, hvordan man programmerer så man får den lyd, man går efter og igen mandskabspleje. Kim Sagild er ikke lydtekniker, men har altid en lydtekniker tilknyttet, så han kan koncentrere sig om selve produktionen. 

Nyt album på vej fra Kim Sagild

Kim Sagild har et nyt album på vej. Albummet er meget inspireret af hans første år i Buki Yamaz, hvor de spillede meget latin inspireret bossanova musik. En Brasiliansk sound og harmonisering. Melodier som nok ikke er det man forstår ved pop rock melodier. Kim beskriver at hans store udfordring er den, at han først begyndte at synge, da han var i 50´erne. Han synes ikke, at han er sindssygt skrap til at synge, men det vil han “skide på”, siger han, fordi han vil synge, og så må han bare gøre sit bedste. Albummet udkommer i november 2020 og vil her kunne findes på diverse streamingtjenester.

Musik drevet af lyst, som måske kan afføde andre ting

Kim beskriver pladen som en form for dyrt visitkort. Han laver ikke sin musik med indtjening som formål, men:  Fordi han har lyst, fordi han har et lydstudie, fordi han skriver sange og fordi han kan spille. Han kan … og … derfor gør han det. Kim har brug for musikken, han beskriver den, som det, der stadig holder gang i ham nu som 68 årig. Han ser en mening med musikken, og den er utrolig væsentlig for ham. Kims såkaldt dyre musik visitkort afføder så andre ting. Nogle hører musikken, og siger måske: “Hov du kan noget der!”. Det, at Kim har sit lydstudie, afføder også andre projekter og er – ikke mindst – en organisk del af Kims lange liv som musiker.

Corona krisens indflydelse på musikbranchen og Kim Sagild

Kunstnerisk har corona krisen ikke påvirket Kims musik på nogen måde. Han har dog fået en masse aflysninger på live arrangementer. Bl.a. en del koncert aflysninger i en akustisk trio han spiller i. Et dansk-amerikansk band, som Kim Sagild spiller med i, hvor de bl.a. spiller Ray Charles, Aretha Franklin, Marvin Gaye og Louis Armstrong. Trods det at trio projektet er forholdsvis nyt, havde de allerede fået 3 festival jobs, som desværre blev aflyst pga. corona krisen. Kim Sagild håber på, at de i stedet kan få disse jobs igen til næste år.